Sales Coordinator

Geia Food søger en dygtig Sales Coordinator, der har flair for at give kunderne i Danmark den bedst mulige serviceoplevelse. Igennem indgående kendskab til kundens krav og behov er du med til at sikre en høj grad af service, et godt og effektivt samarbejde samt udbygning af eksisterende kunderelationer. Har du lyst og interesse i at være en del af Skandinaviens førende leverandør til detailkæder, så kan det være lige dig, vi søger!

Som Sales Coordinator er du en del af et stærkt salgsteam, som servicerer danske detailkunder. I samarbejde med virksomhedens Sales Managers står du for den daglige dialog med kunderne, hvor fokus er på service og godt samarbejde. Du er kundens problemknuser, der – med et højt serviceniveau – bl.a. sikrer, at kunden altid har de rette stamdata og informationer.

Grundlaget for dit arbejde er et godt kendskab til kundens produkter, projekter og procedurer. Din dagligdag foregår i tæt samarbejde med kollegaerne fra indkøb, kvalitet, økonomi og Supply Chain internt i Geia Food. Sammen med dine kolleger har du en dagligdag, der er præget af tempo, sjov og alsidige arbejdsopgaver.

Dine arbejdsopgaver er en bred pallette af koordinerende indsatser, projekter og ansvar, og udgør bl.a.:

  • Daglig kommunikation med kunder
  • Support for Sales Managers
  • Koordinering af projekter på tværs af afdelinger
  • Vedligeholdelse af systemer og procedurer
  • Ad hoc-opgaver i samarbejde med Sales Managers såsom markeds- og prisundersøgelser.

Din baggrund er sandsynligvis fra en lignende stilling og du har en relevant merkantil uddannelse. Du har flair for kundekontakt og sætter en ære i at skabe god service. Det kan være en fordel, hvis du har erfaring fra fødevarebranchen eller detailhandlen. Har du kendskab til Business Central er det et plus, men er ikke et krav.

Som person kan du lide at arbejde selvstændigt og struktureret og tage ansvar for dit eget ansvarsområde, og samtidigt indgå i samarbejde med dine kolleger, så I sammen kommer helt i mål med opgaverne. Du motiveres af at koordinere og holde overblik og samtidigt har du blik for detaljerne.

Derudover kan man sige om dig, at du:

  • er en imødekommende og dygtig problemknuser
  • er omhyggelig og struktureret i tilgangen til dit arbejde, så alle deadlines overholdes
  • er kundeorienteret og prioriterer din opgaveløsning med henblik på at yde den bedst mulige service
  • kan bevare overblikket – også ved større projekter
  • er proaktiv og tager ejerskab for dine opgaver
  • behersker dansk og engelsk i skrift og i tale
  • er en rutineret bruger af Office-pakken og er vant til Excel som arbejdsredskab.

Geia Food tilbyder en spændende rolle med gode udviklingsmuligheder i en succesfuld virksomhed med ambitiøse vækstplaner. Geia Food har en stærk virksomhedskultur, hvor ledestjernen er det gode købmandskab og udfordringer bliver løst i et tæt og konstruktivt samarbejde med dygtige kolleger. I Geia Food vægtes det gode kollegaskab og der er bl.a. en månedlig fredagsbar og andre sociale virksomhedsarrangementer.

Der er tale om en fuldtidsstilling på Geia Foods kontor i Aalborg med ansættelse snarest muligt.

Er du interesseret i at høre mere om Geia Food og stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kompetent A/S ved Managing Partner Karsten Romby på telefon 2524 0260. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Geia Food er den førende Food Concept Provider i Skandinavien. Virksomheden agerer som et værdiskabende bindeled mellem best-in-class fødevareproducenter, de skandinaviske detailkæder og foodservicekunder. Geia Food udvikler varer inden for en bred variation af produktgrupper og primært fokus er på kundernes varemærker, mens der også leveres i Geia Foods egne varemærker og packers brands. Geia Food er en virksomhed i kraftig vækst og omsætter for omkring 2,8 mia. kr., beskæftiger ca. 150 medarbejdere og har kontorer i Danmark, Sverige og Norge. Geia Food har et stærkt kundefokus, solide partnerskaber med leverandører og konstant fokus på innovation og eksekvering er grundpillerne i virksomheden. Læs mere på www.geiafood.dk

SØG STILLINGEN HER

 

Find your local market expert

In Geia Food we are always looking for new and interesting products to launch into the Nordic countries. We have a long experience and we would like to share this with you.

If you are interested in knowing more please contact our local purchase and sales representatives.