Supply Chain Coordinator

Med ansvar for de samlede supply chain aktiviteter styrer du selvstændigt “butikken i butikken” på dine egne vareområder.

Som Supply Chain Coordinator bliver din hovedopgave at sikre, at kunderne, der primært er danske detailhandelskæder, får leveret deres varer rettidigt, og i den rigtige mængde.

Med afsæt i Geia Foods værdier: “Vi skaber løsninger for vores kunder”, “Vi er handlekraftige fra start til slut” og “Vi samarbejder fordomsfrit” samarbejder du tæt med Geia Foods internationale leverandører, transportører og lagre. Herigennem sikrer du, at Geia Food er den problemfrie samarbejdspartner for kunderne i Danmark.

Der er dagligt gang i mange forskellige aktiviteter i afdelingen, herunder planlægning og disponering. Der skal tages ansvar og træffes mange beslutninger, som både skal være hurtige og rigtige, også når der skal problemløses.

 

JOBBET

Dine vigtigste arbejdsopgaver bliver:

  • Disponering og planlægning af dine produktkategoriers vareflow til kundernes sortiment og kampagner
  • Ordrebehandling og transportbooking af egne produktkategorier
  • Tværorganisatorisk problemløsning i koordination med øvrige afdelinger i Geia Food
  • Håndtering af dead stock og udløbsvarer

 

DINE KVALIFIKATIONER

Du har måske en relevant uddannelse inden for Supply Chain og derefter 2-5 års erfaring med Supply Chain, eller du har en baggrund som speditør, disponent i fødevarebranchen eller som vareflow koordinator i detailhandel.

Du er talstærk og fortrolig med Excel i dit daglige arbejde, og du har erfaring med hvor vigtig detaljen er i effektiv Supply Chain.

Du mestrer skriftligt dansk og engelsk på et højt niveau.

 

DET KAN DU FORVENTE

Med reference til Teamleder Mette Larsen bliver du en del af Supply Chain afdelingen i Skælskør, som består af et velfungerende team på 6 medarbejdere.

Du kan forvente et godt læringsmiljø i en ambitiøs vækstvirksomhed, hvor der hele tiden udvikles på processer og systemer for at gøre arbejdsgangene mere effektive. F.eks. har Geia Food i februar implementeret helt nyt Business Central ERP system, og arbejder med disponeringssystemet AGR.

Geia Food har et uformelt, åbent og seriøst arbejdsmiljø med plads til godt humør og glæde på arbejdspladsen. Kontoret i Skælskør er beliggende i fantastiske lokaler med udsigt over vandet.

Firmaet tilbyder frokost-, frugt- og massageordning. Du vil få stillet bærbar PC og fri mobiltelefon til rådighed, således at der efter aftale også er mulighed for at arbejde hjemmefra.

 

ANSØGNING

Geia Food samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Partner hos GML-HR Hanne Puggaard på telefon 40356931 for af høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen” knappen.


Søg stillingen

Geia Food er en af Nordens førende leverandører af fødevarekoncepter til detailmarkedet inden for kategorier som køle- og kolonialvarer, dybfrost samt drikkevarer. Geia Food er en virksomhed i kraftig vækst og omsætter for omkring 2 mia. DKR. Et stærkt kundefokus, solide partnerskaber med leverandører i hele verden og konstant fokus på innovation og eksekvering er grundpillerne i virksomheden. Læs mere på www.geiafood.com.

Find your local market expert

In Geia Food we are always looking for new and interesting products to launch into the Nordic countries. We have a long experience and we would like to share this with you.

If you are interested in knowing more please contact our local purchase and sales representatives.