HANDELSELEV MED SPECIALE I INDKØB

INDKØB I EN DYNAMISK, INTERNATIONAL VIRKSOMHED

Vil du have ansvar i dit arbejdsliv, trives du med kontakt til leverandører i det meste af verden, og vil du klædes godt på til din videre karriere i international handel, så er en elevstilling i Geia Food noget for dig.

JOBBET

Som handelselev i Geia Food får du en 2-årig uddannelse, der indeholder mange varierede arbejdsopgaver inden for alle aspekter af indkøb. Gradvist får du mere ansvar og flere selvstændige arbejdsområder samtidig med, at du vil dygtiggøre dig teoretisk via 8-11 ugers skoleophold på handelsuddannelsen med speciale i indkøb.

Dine arbejdsopgaver med indkøb vil omfatte:

  • Daglig kontakt til leverandører i det meste af verden
  • Vareoprettelse og vedligehold af stamdata i Navision
  • Emballageudvikling
  • Håndtering af vareprøver
  • Reklamationsbehandling
  • Administrative opgaver i indkøbsafdelingen

 Øvrige arbejdsopgaver vil kunne omfatte:

  • Markedsanalyser
  • Deltage i udvikling af koncepter
  • Hjælpe med vedligehold af produktkatalog
  • Ad hoc-opgaver

Dit arbejdssted bliver Gammel Torv i Skælskør sammen med ca. 25 dygtige og engagerede kolleger i et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø. Du vil blive en del af indkøbsteamet, og dine opgaver vil gå på tværs af varekategorier. Teamet består af teamleder, indkøbere og indkøbskoordinatorer – alle nogle du vil have daglig sparring med.

Din første arbejdsdag vil være efter sommerferien 2021, men kan tilpasses den rette kandidat.

PERSONEN

For at få succes som handelselev i Geia Food, skal du være læringsparat, og du skal kunne arbejde selvstændigt med de opgaver, du får tildelt. Kontoret har et dynamisk og til tider hektisk miljø, og det er derfor vigtigt, at du kan prioritere dine opgaver og have mange bolde i luften.

Du skal have flair for detaljen, brænde for det gode købmandskab, være talstærk, og du skal kunne lide kontakt til kunder og leverandører.

Som handelselev kommer du med det samme til at begå dig på både dansk og engelsk, så det er en forudsætning, at du har et højt niveau af engelsk, både skriftligt såvel som mundtligt. I øvrigt har du inden for de sidste par år afsluttet eller forventer at afslutte en passende uddannelse som f.eks.:

  • HHX, STX, HF, EUX eller HTX (HTX med 10 ugers tillægseksamen).
  • EUX, hvor du har færdiggjort grundforløb og studieår og er klar til 2 års elevtid i en virksomhed.
  • Markedsøkonom, handelsøkonom eller finansøkonom.

DINE MULIGHEDER

Efter din elevtid vil du have udviklet dig til en dygtig koordinator. Der vil være gode muligheder for at fortsætte karrieren som indkøbskoordinator, logistikkoordinator, salgskoordinator eller lignende hos Geia Food.

ANSØGNING

Du er velkommen til at kontakte teamleder Rikke Due på telefon +45 5816 6502 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på ”søg stillingen” nedenfor. Ansøgningsfristen er mandag den 1. marts 2020.

Søg stillingen

 

 

Find your local market expert

In Geia Food we are always looking for new and interesting products to launch into the Nordic countries. We have a long experience and we would like to share this with you.

If you are interested in knowing more please contact our local purchase and sales representatives.