GROUP BUSINESS CONTROLLER

Vi søger en dedikeret Group Business Controller til Geia Food. I rollen skal du bruge din ekspertise og erfaring indenfor business controlling til at skabe både udvikling, kontrol og forudsigelighed i Geia Food i en stilling, hvor man arbejder på tværs af koncernens selskaber i Norden.

Geia Food er på en spændende udviklingsrejse, hvor man ser ind i en ambitiøs vækst i løbet af de kommende år, baseret på både organisk vækst og opkøb. Ambitionerne er store og med kapitalfonden Triton i ryggen, skal virksomheden tages til det næste niveau. Som Group Business Controller skal du bidrage til Geia Foods udvikling, ved at arbejde tæt sammen med både indkøb og salg. Med en proaktiv tilgang, vil I skabe sammenhæng mellem kunde- og leverandøraftaler blandt andet gennem samarbejde om prisstrategier.

Som Group Business Controller har du et ansvarsområde med mange facetter. Du fungerer som det økonomiske bindeled i flere organisatoriske sammenhænge – både på tværs af Geia Foods forskellige enheder og i forhold til at samle informationer på tværs af gruppen. Du sporer tendenser, kontrollerer og følger op på processer og aftaler, skaber forudsigelighed igennem f.eks. forecasting, og du er en værdifuld sparringspartner for organisationen. Du løser opgaver indenfor price-controlling, opbygger business cases og sikrer et højt informationsniveau. Du bliver en del af en stærk økonomiafdeling, hvor faglig sparring, kollegial udvikling, samarbejde og fremdrift er i fokus.

 

Dit ansvarsområde inkluderer blandt andet de forskellige prisdynamikker, som påvirker Geia Foods forretningsmodel. Ved en præcis, systematisk og målrettet indsats sikrer du en detaljeret viden, der blandt andet understøtter salgs- og indkøbsafdelingernes aktiviteter – på tværs af gruppen. Dit overblik sikrer, at Geia Food kan handle proaktivt, kan være på forkant med udviklingen på markederne, samt bidrager til en samlet risikominimering.

Nogle af dine arbejdsopgaver er:

  • Analysering af og forklaring på udvikling indenfor for- og efterkalkulationer
  • Udvikling, implementering og optimering af kalkulationsmodeller på tværs af koncernen
  • Sparring med de kommercielle afdelinger vedrørende prisfastsættelse, valutakurser, fragtpriser m.v.
  • Udarbejdelse af og opfølgning på analyser indenfor lageromsætningshastighed, kapitalbinding, sæsonudsving, prissensitivitet m.v.
  • Implementering af ensartede kommercielle controlling-procedurer og rutiner på tværs af koncernen.

Igennem dine indsatser og proaktive tilgang til dit arbejde, vil du hurtigt oparbejde en ekspertise indenfor dit felt. Du bidrager med nøjagtige og detaljerede indsigter og analyser og forstår at formidle disse på en løsningsorienteret måde. Din viden og dit analysearbejde sikrer blandt andet, at alle prisbevægelser både er gennemarbejdede, veldokumenterede og baseret på data. Du er med til at sikre, at Best Practice udbredes og implementeres på tværs af Geia Foods forretningsområder, baseret på valid og opdateret data.

 

Din baggrund er erfaring fra en lignende stilling, hvor du har understøttet forretningen som Business Controller eller i en lignende funktion. Du har sandsynligvis en uddannelse på Masterniveau, som har givet dig et stærkt teoretisk fundament i arbejdet med data, BI-værktøjer, analyser, ERP-systemer og statistik. Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

 

Som person er du selvstændig og vedholdende. Du er fokuseret på detaljer, sætter en ære i at overholde deadlines, arbejder metodisk og analytisk og er samtidig god til at samarbejde med dine forskellige kolleger. Du motiveres af at arbejde i krydsfeltet imellem data, økonomi, analyser og forretningsudvikling.

 

Geia Food tilbyder en stilling, hvor du får frihed til selvstændigt at løse dine arbejdsopgaver. Geia Food har en klar og velformuleret vækststrategi. Der er særdeles gode udviklingsmuligheder og arbejdsdagen foregår i et uformelt og resultatorienteret miljø. Lønnen forhandles individuelt og modsvarer stillingens krav og dine kvalifikationer. Udgangspunktet for dit arbejde er Geia Foods hovedkvarter på Fuglevænget 9, 9000 Aalborg, men der vil forekomme lejlighedsvis rejseaktivitet i Norden. Tiltrædelse ønskes snarest efter aftale.

Er du interesseret i at høre mere om Geia Food og stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kompetent A/S ved Managing Partner Karsten Romby på telefon 2524 0260 og/eller krl@kompetent.as

 

SØG STILLINGEN

 

Geia Food er den førende Food Concept Provider i Skandinavien. Virksomheden agerer som et værdiskabende bindeled mellem Best-in-Class fødevareproducenter, de skandinaviske detailkæder og foodservicekunder. Geia udvikler varer inden for en bred variation af produktgrupper og primært fokus er på kundernes varemærker, mens der også leveres i Geias egne varemærker og packers brands. Virksomheden beskæftiger ca. 150 medarbejdere og har kontorer i Danmark, Sverige og Norge. Læs mere på www.geiafood.dk

Find your local market expert

In Geia Food we are always looking for new and interesting products to launch into the Nordic countries. We have a long experience and we would like to share this with you.

If you are interested in knowing more please contact our local purchase and sales representatives.